Skydesportens Dag

Ramløse skytteforening

Kom med til Skydesportens Dag i Ramløse Skytteforening.

 

Oplev stemningen på en skydebane og få en smagsprøve på, hvad det vil sige at skyde med et rigtigt våben lørdag, 13. oktober kl. 10 til 15 åbner Ramløse Skytteforening dørene for alle interesserede til Skydesportens Dag.

 

Oplev stemningen på skydebanen og prøv at skyde med et rigtigt våben. Sådan lyder tilbuddet fra Ramløse Skytteforening, der inviterer alle på besøg til Skydesportens Dag lørdag, 13. oktober kl. 10 til 15 på 15-meter banerne på Ramløse Skole. Indgangen findes ved skolens høje skorsten. Her står værter fra klubben klar til at tage imod dig og din familie, og instruktørerne giver en introduktion til sporten, så du kan prøve at skyde rigtigt.

 

DGI Skydning står i samarbejde med skytteforeninger over hele landet står bag Skydesportens Dag. ”Vi vil gerne vise, at skydning er en spændende idræt. Og så er det en idræt, hele familien kan samles om, og som kan dyrkes på tværs af generationer,” siger Jakob Nielsen, der er konsulent i DGI Skydning.

 

Skydning giver ro, koncentration og spænding

Ser du mange actionfilm eller spiller skydespil, kan du få idéen om, at skydning bare handler om at "plaffe" - og at det er farligt. Et par timer på skydebanen til Skydesportens Dag vil vise, at skydning er meget andet end det - det er en seriøs sport, hvor træning hele tiden kan gøre dig bedre.

 

”Skydning er ikke en fysisk sport, men den kan noget mentalt, for i skydning skal du koncentrere dig og holde fokus, og jeg tror, det er utrolig sundt at lægge iPad og mobil væk og geare ned i en travl hverdag. Og det er det, skydning kan,” siger Jakob Nielsen.

 

Skytteforeningerne tager selvfølgelig sikkerheden meget alvorligt. Og der er klare regler, som gælder for alle på en skydebane. Bl.a. skal alle, der er over 15 år og som vil prøve at skyde til Skydesportens Dag, kunne fremvise et billede id-kort eller et sundhedskort sammen med et andet id-kort for at deltage. Dette af hensyn til våbenloven.

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Ramløse Skytteforenings formand Sven Marquar på mobil 27 21 06 09 eller send en mail til formand@ramlose-skf.dk. Besøg skytteforeningens hjemmeside og Facebook.

 

Skydesportens Dag

 

•Lørdag den 13. oktober fra klokken 10-15

•Det er gratis at deltage

•Foreningen stiller alt udstyr til rådighed

•Medbring billede-id eller sygesikringskort sammen med et andet id-kort